Temakoncerter

Count Basie

Count Basies orkester har gennem årtier sat standarden for, hvordan et swingende ensemble skal lyde. Randers Big Band er efterhånden kendt for sin evne til at genskabe den helt rigtige Basie-lyd og -fornemmelse, når vi præsenterer de originale arrangementer fra store arrangører som Neal Hefti og Sammy Nestico. Sidstnævnte har sågar skænket et af sine nye arrangementer til Randers Big Band for et par år siden.

Det kan ikke blive meget mere autentisk, når Randers Big Band spiller Count Basie-temakoncert.

2 × 45 minutter fra 20.000,-*

Frank Sinatra

Tag med Randers Big Band tilbage til 50’ernes og 60’ernes Las Vegas, når vi vækker den berømte crooner til live i et forrygende show. De originale Count Basie-arrangementer tilsat sangsolist fra øverste hylde, f.eks. Thomas Lilleøre – bedre kendt som Danmarks ubestridte Frank Sinatra-konge.

Når Randers Big Band leverer den heftigt swingende musik fra casino-byen i 50’erne er det nærmest som at være der selv.

2 × 45 minutter fra 25.000,- inklusiv solist*

James Bond

Hvem husker ikke de stemningsfulde kendingsmelodier fra James Bond-filmene? Randers Big Band tilbyder en hel koncert med rækken af Bond-temaer arrangeret for big band toppet med nogle af landets bedste vokalsolister.

Der er garanti for filmnostalgi og 007-stemning når Randers Big Band tager publikum med igennem rækken af store hits lige fra Goldfinger og Live and Let Die til Goldeneye og Skyfall.

2 × 45 minutter fra 25.000,- inklusiv solist*

*prisen kan variere afhængig af faktorer som transportafstand og særlige solistønsker