Presse

Pressebilleder

Pressetekst

Randers Big Band opstod i 1980, hvor Palle Hundborg stiftede orkesteret. Bigbandet har siden da gennemgået en stor musikalsk udvikling med både Ole Koch Sørensen, Jesper Riis, Nikolai Bøgelund og Peter Brem som musikalske ledere. Fra 2021 er det igen basunist og dirigent Nikolai Bøgelund, der står ved roret for bigbandet. 

Randers Big Band arbejder med en lang række forskellige stilarter og solister og regnes i dag for at være blandt landets bedst spillende bigbands – særligt inden for den traditionelle swingmusik.

Gennem årene har Randers Big Band spillet koncerter i både ind- og udland, herunder ved festivaler i blandt andet Sverige, Finland, USA, Tyskland, England og Brasilien, arrangeret workshops og spillet til alt fra frokostjazzarrangementer og fødselsdage til firmafester. 

Randers Big Band er støttet af Randers Kommunes kultur- og fritidsudvalg.